søndag den 17. marts 2024

Farven lilla

Midt i den sydslesvigske by Husum har der siden 1582 ligget et slot.

Bag slottet ligger en stor slotspark, hvor man hvert forår kan møde det fantastiske syn af 5 millioner blomstrende krokus. 


Folk kommer rejsende langvejs fra for at opleve krokusblomstringen, og hvert år bliver der afholdt en Krokusfestival. Under festivalen er der i parken opstillet boder med forskellige slags madvarer, og i slotsgården er der et kunsthåndværkermarked. Desuden er der musikalsk optræden. Årets krokusfestival blev afholdt i denne weekend, og vi har været med Haveselskabet på en udflugt dertil.


Hvornår man har begyndt at lægge krokusløg står hen i det uvisse, men man ved, at det er over 300 år siden. Ifølge legenden er det munke, der har lagt løgene, fordi de havde hørt om det kostbare krydderi safran, der stammer fra krokus, og de regnede med at kunne tjene gode penge på krydderiet. Desværre tog de fejl og lagde den forkerte slags krokusløg. Krokusserne i Husum er af sorten Crocus Napolitanus, men safrankrokussen er af sorten Crocus sativus.


Det er altid spændende for arrangørerne af Krokusfestivalen, om de rammer den "rigtige" weekend til festivalen, da der afhængig af vejret kan være stor forskel på, hvornår krokusserne blomstrer. I år havde de ramt plet. Det var et fantastisk syn at se plænerne med alle de lilla blomster.


Træerne i parken er meget gamle, og de er med til at skabe en smuk kulisse for blomsterfloret.



En stor tak til Haveselskabet Ringkøbing-Skjern for en dejlig og meget veltilrettelagt udflugt, der også bød på en rundtur på halvøen Ejdersted.



fredag den 8. marts 2024

Det spirer og gror

Det blev så bart i bedene, da staudetoppene blev klippet af. Men nu begynder stauderne at vise sig, og sammen med de blomstrende løgplanter bliver der efterhånden mere og mere at se på.

De næste billeder viser en russer og en skotte. Russisk mandstro, Eryngium planum 'Blaukappe', har stået med smukke frøstande hele vinteren, og man nænner næsten ikke at klippe dem af. Men det blev gjort, og nu er det de tykke, runde blade, der pynter i bedet

Skotsk lostilk, Ligusticum scoticum, har nogle meget flotte blade. De er helt blanke og smukt lysegrønne, og man lægger straks mærke til dem.

Lige nu er der mange krokus i blomst, og humlebierne har fundet dem. Det ser flot ud, når blomsterne folder sig ud i solen, men de holder ikke mange dage.

De mørkeblå krokus formerer sig lidt for hurtigt, så om nogle år har de sikkert indtaget hele haven. Jeg har ikke navnet på dem, ellers ville jeg godt have advaret mod dem. Men de er da meget kønne.

Der kommer også mange scillaer. De er rigtig søde. Nogle af dem har en meget stærk blå farve, andre er mere dæmpede, som det ses på billedet.

Koreakornellerne, Cornus kousa, hører til forårsfavoritterne, selvom de ikke er sprunget ud endnu, men de har nogle meget dekorative runde knopper.

Et par grene er fine i en vase sammen med gule påskeliljer.

I krukkerne er der plantet stedmorblomster. De fylder ikke så meget endnu, men det kommer de hurtigt til.



Hvorfor grankogler? Fordi jeg har en god veninde, der har et grantræ i forhaven. Jeg kender ikke navnet på det, men det er et virkeligt smukt træ, og koglerne er også smukke. Lige nu ligger koglerne i store dynger under træet, og jeg samler nogle op, hver gang jeg besøger min veninde. På billedet ligger koglerne til tørre - og bagefter skal de gemmes væk til jul ;-)

Marts har budt på det skønneste forårsvejr, og det lokkede på en køretur ned i i Tøndermarsken, hvor de sidste billeder er taget.

Rudbøl Sø


Vidåen


Vadehavet




fredag den 1. marts 2024

Velkommen forår

Endelig trådte vi over tærsklen til marts. Februar har føltes lang i år, og det er ikke bare på grund af skudåret, men på grund af det omskiftelige vejr. Det er sjældent, vejret har været godt mere end et par dage i streg. Storme har der været flere af, og næsten hver gang jeg har været på havearbejde, har jeg startet med at rydde op efter endnu en storm. En dag blev jeg spurgt, om jeg allerede havde klippet de visne hoveder af hortensiaerne. Det har jeg ikke, selvom det godt kan se sådan ud. Det er simpelthen stormen, der har revet hovederne af. Men så er det da gjort.

Regn har vi fået en del af, 109 mm blev det til i februar. Til sammenligning fik vi i 2023 46 mm og i 2022 141 mm, så det er svært at sige, hvad der er normalt.

Heldigvis har der også været mange gode dage, hvor det har været vejr til havearbejde. Alle stauder er efterhånden blevet klippet ned, og de visne blade er revet af. Der har ligget mange blade i staudebedene, flest fra vores store egetræer, men også mange ahornblade fra vejtræerne. Bladene lå våde og tunge omkring rodhalsene på stauderne. Jeg var bange for, at vore tørketålende stauder ville få det for vådt, så derfor har jeg revet bladene af.

Gartneren kom og beskar vores gamle æbletræ. I år fik vi den skåret meget tilbage, da den var blevet for stor og skyggende, og de nederste grene hang så lavt, at det var besværligt at gå under dem.



Nu ligger der en ordentlig bunke krogede og mosbegroede æblegrene på jorden. De er så smukke at pynte med både i krukker på terrassen og indenfor i vaserne, så jeg skal have reddet mig nogle af dem.


En kurvfuld runde sten er samlet på stranden i løbet af vinteren, nu skal de lægges ud i haven imellem fliserne.


Løgplanterne vokser sig større og større. Erantisserne er så småt ved at afblomstre, men de erstattes af krokus og dorthealiljer.


Også påskeliljerne er sprunget ud.


Men der er også andre sikre forårstegn. Det er så skønt at komme ud om morgenen, for fuglene er begyndt at synge. Og så skal det heller ikke glemmes, at dagen er tiltaget med 3 timer og 45 minutter siden vintersolhverv.



fredag den 23. februar 2024

Besøg i Enemærkets Hostahave

Jeg har i løbet af januar og februar, hvor der ikke har været så meget at vise fra haven, haft en del blogindlæg om haver og parker, som vi besøgte sidste sommer. Nu er turen kommet til Enemærkets Hostahave. Haven ligger 3 kilometer uden for Ringkøbing, og den er åben for besøgende i nogle måneder hen over sommeren. Jeg bor tæt derved og besøger haven hver sommer. Billederne til dette indlæg er fra sidste sommers besøg suppleret med nogle ældre billeder.

Ude i plantagen omgivet af høje træer ligger Enemærkets Hostahave. Af havens hjemmeside fremgår det, at der i haven er mere end 1700 forskellige hostaer. Jeg gentager lige - 1700 forskellige. Men haven indeholder så meget andet end hostaer, og det er kombinationen af hostaer og andre planter, der gør haven spændende. Der er et righoldigt udvalg af sjældne og spændende træer, buske og stauder, og så er der den mest fantastiske græsplæne. Man kan gå rundt og iagttage, hvordan hostaer er brugt som bunddækkeplanter i store og små grupper og som solitærplanter. Og man kan se eksempler på hvilke planter, der er gode selskabsplanter til hostaer.

Der er plantet tæt, og der er planter i flere højder, det vil sige stauder, buske og træer.

Hostaer er en fin bundbeplantning omkring gamle træstammer og markstenene fuldender billedet.

Når man har 1700 forskellige hostaer, må det være svært at få dem alle præsenteret. Her er brugt forskellige slags hostaer som kantplanter, men jeg synes, man er sluppet fra det, uden at helhedsindtrykket virker rodet.

Herunder følger en lille serie billeder med astilber. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om astilber, men der er en del af dem i Hostahaven, og jeg kan godt se, at de lette blomsterstande er elegante og lyser op, når de vokser inde under træerne. Så måske skal jeg ændre min opfattelse af dem.






I haven er en samling af forskellige dagliljer, og det er et festligt syn, når blomstringen er på det højeste.


Hostaer og geranier er gode selskabsplanter.


En fin lille plet med gøgeurt.


Det er sjældent at se så mange forskellige buske og træer i en have.


Et af mine favoritsteder er ved søen. Jeg synes, der er skabt en varieret beplantning både hvad farver, bladformer og højder angår. Hostaerne har en fremtrædende rolle uden at være for dominerende.


Som det ses på billedet herunder, kan der sagtens skabes en spændende beplantning i udelukkende grønne farver, man savner ikke blomsterne. 


Hostaer dyrker vi vist mest for bladenes skyld, men blomsterne er nu også smukke, så jeg vil slutte med et billede af et par hostablomster.



fredag den 16. februar 2024

Grønne farver i vinterhaven


I går da jeg gik ud i haven for at fotografere til dette indlæg, vidste jeg ikke, hvad jeg ville skrive om. Men da jeg kom ud, fangede mit blik den lille taks, som vi plantede ved hushjørnet sidste forår. Formålet med taksen er, at den skal give læ, når blæsten kommer susende omkring hushjørnet. Det vil nok tage et par år, inden den bliver stor nok til at læ, men den er allerede vokset en del, og det ser ud til, at den trives på sin lidt usle plads.


Den lille taks fik mig til at fokusere på havens stedsegrønne planter, det være sig træer, buske, stauder og ikke at forglemme græsplænen. Hvor er det godt, vi har de stedsegrønne til at give farve til vinterhaven, ellers vil det blive så trist. Om vinteren bliver bambusserne altid svedne af vinden på vestsiden, men det retter sig heldigvis, når de nye blade kommer.


Grantræet herunder er vintergrøn - men ikke stedsegrøn ;-)  Det er vores juletræ, der er sat i jorden ved terrassen, så kan fuglene finde lidt læ mellem grenene, og vi kan nyde træet indefra. Men når forårssolen skinner, bliver den brun.
 

Vinterglans er en af de bunddækkeplanter, der har den smukkeste grønne vinterfarve, og farven er fin sammen med de brune bøgeblade.


På næste billede ses i forgrunden snebollebusk, kæmpestenbræk og buksbom. Bagved taks, buskvedbend og vinterglans. De er alle gode og nemme planter, der er med til at gøre vinterhaven grøn.


Vinterferieugen har budt på milde dage med temperaturer op til 9 grader. Det gode vejr har lokket os ud på et par køreture i det vestjyske. På en dejlig solskinsdag gik turen til Skjern Enge. 


Der er altid meget vand på engene om vinteren, men i år er der ekstra meget. Ved Hestholm kunne man kun nå ud til fugletårnet, hvis man var iført waders, så vi måtte opgive.


Fra borgbanken ved Lønborg Kirke er der en smuk udsigt over engene.


De næste billeder er fra Stauning. Himlen var meget blå den dag, så den får lov at få lidt opmærksomhed. 


I Stauning ligger en lille idyllisk fjordhavn.