Midt i den sydslesvigske by Husum har der siden 1582 ligget et slot.
Bag slottet ligger en stor slotspark, hvor man hvert forår kan møde det fantastiske syn af 5 millioner blomstrende krokus.
Midt i den sydslesvigske by Husum har der siden 1582 ligget et slot.
Bag slottet ligger en stor slotspark, hvor man hvert forår kan møde det fantastiske syn af 5 millioner blomstrende krokus.
De næste billeder viser en russer og en skotte. Russisk mandstro, Eryngium planum 'Blaukappe', har stået med smukke frøstande hele vinteren, og man nænner næsten ikke at klippe dem af. Men det blev gjort, og nu er det de tykke, runde blade, der pynter i bedet
Skotsk lostilk, Ligusticum scoticum, har nogle meget flotte blade. De er helt blanke og smukt lysegrønne, og man lægger straks mærke til dem.
Lige nu er der mange krokus i blomst, og humlebierne har fundet dem. Det ser flot ud, når blomsterne folder sig ud i solen, men de holder ikke mange dage.
De mørkeblå krokus formerer sig lidt for hurtigt, så om nogle år har de sikkert indtaget hele haven. Jeg har ikke navnet på dem, ellers ville jeg godt have advaret mod dem. Men de er da meget kønne.
Der kommer også mange scillaer. De er rigtig søde. Nogle af dem har en meget stærk blå farve, andre er mere dæmpede, som det ses på billedet.
Koreakornellerne, Cornus kousa, hører til forårsfavoritterne, selvom de ikke er sprunget ud endnu, men de har nogle meget dekorative runde knopper.
Et par grene er fine i en vase sammen med gule påskeliljer.
I krukkerne er der plantet stedmorblomster. De fylder ikke så meget endnu, men det kommer de hurtigt til.
Marts har budt på det skønneste forårsvejr, og det lokkede på en køretur ned i i Tøndermarsken, hvor de sidste billeder er taget.
Rudbøl Sø
Endelig trådte vi over tærsklen til marts. Februar har føltes lang i år, og det er ikke bare på grund af skudåret, men på grund af det omskiftelige vejr. Det er sjældent, vejret har været godt mere end et par dage i streg. Storme har der været flere af, og næsten hver gang jeg har været på havearbejde, har jeg startet med at rydde op efter endnu en storm. En dag blev jeg spurgt, om jeg allerede havde klippet de visne hoveder af hortensiaerne. Det har jeg ikke, selvom det godt kan se sådan ud. Det er simpelthen stormen, der har revet hovederne af. Men så er det da gjort.
Regn har vi fået en del af, 109 mm blev det til i februar. Til sammenligning fik vi i 2023 46 mm og i 2022 141 mm, så det er svært at sige, hvad der er normalt.
Heldigvis har der også været mange gode dage, hvor det har været vejr til havearbejde. Alle stauder er efterhånden blevet klippet ned, og de visne blade er revet af. Der har ligget mange blade i staudebedene, flest fra vores store egetræer, men også mange ahornblade fra vejtræerne. Bladene lå våde og tunge omkring rodhalsene på stauderne. Jeg var bange for, at vore tørketålende stauder ville få det for vådt, så derfor har jeg revet bladene af.
Gartneren kom og beskar vores gamle æbletræ. I år fik vi den skåret meget tilbage, da den var blevet for stor og skyggende, og de nederste grene hang så lavt, at det var besværligt at gå under dem.
Jeg har i løbet af januar og februar, hvor der ikke har været så meget at vise fra haven, haft en del blogindlæg om haver og parker, som vi besøgte sidste sommer. Nu er turen kommet til Enemærkets Hostahave. Haven ligger 3 kilometer uden for Ringkøbing, og den er åben for besøgende i nogle måneder hen over sommeren. Jeg bor tæt derved og besøger haven hver sommer. Billederne til dette indlæg er fra sidste sommers besøg suppleret med nogle ældre billeder.
Ude i plantagen omgivet af høje træer ligger Enemærkets Hostahave. Af havens hjemmeside fremgår det, at der i haven er mere end 1700 forskellige hostaer. Jeg gentager lige - 1700 forskellige. Men haven indeholder så meget andet end hostaer, og det er kombinationen af hostaer og andre planter, der gør haven spændende. Der er et righoldigt udvalg af sjældne og spændende træer, buske og stauder, og så er der den mest fantastiske græsplæne. Man kan gå rundt og iagttage, hvordan hostaer er brugt som bunddækkeplanter i store og små grupper og som solitærplanter. Og man kan se eksempler på hvilke planter, der er gode selskabsplanter til hostaer.
Der er plantet tæt, og der er planter i flere højder, det vil sige stauder, buske og træer.
Hostaer er en fin bundbeplantning omkring gamle træstammer og markstenene fuldender billedet.
Når man har 1700 forskellige hostaer, må det være svært at få dem alle præsenteret. Her er brugt forskellige slags hostaer som kantplanter, men jeg synes, man er sluppet fra det, uden at helhedsindtrykket virker rodet.
Herunder følger en lille serie billeder med astilber. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om astilber, men der er en del af dem i Hostahaven, og jeg kan godt se, at de lette blomsterstande er elegante og lyser op, når de vokser inde under træerne. Så måske skal jeg ændre min opfattelse af dem.